Udendørs bænk til kirkegård, park og byrum
Mange kirkegårde fungerer i dag som grønne, rekreative parkområder, hvor besøgende kan gå ture og tage et hvil på bænke under træernes kroner. Schul Bænken er oprindeligt skabt i samarbejde med en kirkegårdskunde og Jane Schul (Schul Arkitekterne). Opgaven lød på at skabe en fornyelse af den klassiske Jessing Listebænk med respekt for tradition. Resultatet blev Schul Bænken, der takket være sit tidløse udtryk er blevet en del af Jessings standardsortiment. Formsproget er luftigt, let og elegant. Og de brede og stringente stålprofiler giver designet tyngde og karakter, hvilket udgør fundamentet for en yderst velegnet udendørs bænk til kirkegård, park og byrum.
Bænkens trælister er fremstillet af massivt certificeret hårdttræ, der både giver en flot finish og en utrolig høj kvalitet til bænken. Det betyder, at den kræver meget lidt vedligeholdelse. Et funktionelt, stilrent og flot valg til både kirkegård, park og byrum.
